fredag den 9. maj 2014

Phistermedister Sommermodel 2014 (KONKURRENCE)

Kunne din datter tænke sig at være "model for en dag", har hun nu chancen for en sjov oplevelse i Frederiksberg Have, den 5 juni 2014.




De 3 finalister "Phistermedister Sommermodeller 2013"

Konkurrenceregler:
Din datter skal være mellem 70-150 cm høj
Du og din datter skal kunne komme til Frederiksberg den 5 juni 2014 mellem kl. 13.00-15.30

Hvad skal du gøre:
Send et billede (du selv har taget) af din datter, samt information om navn, alder & højde og fortæl hvorfor din datter skal vinde, send til maiken@kestner.dk

billederne vil blive lagt op på både Phistermedister og Fotograf Maiken Kestners Facebookside.

Hvor længe kører konkurrencen:
Konkurrencen kører fra den 9 maj - 1 juni kl. 18.00. 

Dommerpanelet udvælger en pige fra hver kategori (70-100 cm, 100-120 cm & 120-150 cm). Finalisterne bliver offentligt gjort på Facebook og her på bloggen, den 2 juni kl. 12.00.

Finalen:
De 3 finalister bliver inviteret til Photoshoot i Frederiksberg Have den 5 juni 2014, hvor de vil blive fotograferet i fine Phistermedister kjoler og hatte (I vælger selv kjole & hat, som I får lov at beholde).

Billederne fra Photoshoot, vil blive lagt på Facebook til afstemning og den "Phistermedistermodel", med flest likes/stemmer vinder titlen "Phistermedister Sommermodel 2014"
(mere info om dette følger)

1. præmien: 
En super flot Phistermedister Blomst i valgfri farve (værdi 823,-), samt et gavekort til et Photoshoot hos Fotograf Maiken Kestner i Dragør (værdi 2400,-).
(præmierne er personlige og kan ikke ombyttes til kontanter)

Vigtig info:
Alle billederne fra Photoshoot i Frederiskberg Have den 5. juni 2014, har "Fotograf Maiken Kestner " den fulde ophavsret til. Billederne vil blive brugt som markedsføring af både "Phistermedister" & "Fotograf Maiken Kestner".

Et lille TIP:
Det kan være en god ide at følge mig på Facebook, så du er sikker på at få alle informationer om konkurrencen. Del gerne med dine venner, så vi får spredt budskabet.





torsdag den 1. maj 2014

Jacob & Frederikke - Long time no see...

Uha, jeg ved godt det er alt for længe siden jeg har skrevet på bloggen og det er bare ikke OK,... men jeg har været lagt ned, både med foto og andre spændende ting.

men, men, men jeg har jo også taget en masse fine billeder - bl.a. var jeg på mit andet fotostudie "Baderen" i Dragør, som desværre for mig (og heldigvis for de badende gæster) er ved at blive renoveret, hvilket betyder at det er på MEGET lånt tid, jeg har mine lækre rå brædder... så jeg må søge nye steder hen, indtil Baderen igen er gammel, grå og rålækker :)

Jeg var så heldig at få lov at fotografere den høje og flotte Jacob og hans smukke søster Frederikke. Her er et udpluk af billederne.

Jacob og Frederikkes mor bestilte i øvrigt 2 kæmpe lærreder 60x60 med nærbilleder af de unge mennesker og jeg glæder mig så meget til at se dem, når de kommer op og hænge på deres væg, for de er såhhh flotte.

Fantastisk dag all....













søndag den 16. marts 2014

SABRINA - VINDEREN AF 400 LIKE

Så Blev vinderen af FB 400 Likes trukket og jeg har også haft æren af et besøg fra vinderen den unge og søde Sabrina Ree Noren og hendes kæreste Andreas. Det viste sig at Sabrina er gravid og derfor blev fokus helt naturligt Sabrinas smukke mave. Sabrina har termin den 15. juli og de venter sig en dreng, som skal hedde Mason... måske man kan være så heldig at forevige ham, når han kommer til verden :). Det var en sjov formiddag, hvor Sabrina virkelig var sej og trodsede både kulde og blæst, for at få disse skønne billeder i hus...  













mandag den 24. februar 2014

"KRYLLEFYT-SNØRRE" - ny konkurrence


Så har jeg igen haft fornøjelsen af Phistermedister by Agerskov - Denne gang har Tina Agerskov været kreativ med plastik perler og fiskesnørre og har kreeret “Kryllefytsnørre”

Vi er i mandagshumør og udlodder 2 halskæder (som også kan bruges som armbånd). 

DU KAN VINDE:
Din helt egen og unikke Kryllefytsnørre - du vælger selv farve kombination.


DU DELTAGER VED AT:
Skrive på min Facebookside eller bloggen her; 
hvorfor du kunne tænke dig en Kryllefytsnørre
hvilken farvekombination du ville vælge din Kryllefytsnørre i (må også vælge andre kombinationer end vist på billede)

HVORNÅR VED DU OM DU HAR VUNDET:
Det ved du onsdag aften, hvor dit navn bliver offentligt gjort på FB


HVORNÅR MODTAGER JEG MIN KRYLLEFYTSNØRRE:
Den bliver afsendt onsdag næste uge

Du kan i øvrigt se flere af Phistermedisters skønne kreationer på Phistermedisters webside, blog eller på Facebook 









fredag den 21. februar 2014

KONKURRENCE "400 LIKES" PÅ FACEBOOK

Kunne du tænke dig at vinde en oplevelse, hvor du er i centrum og du også får nogle lækre portrætter af dig selv, så læs videre:

Vi mangler ikke mange  "synes godt om" på Maiken Kestner Foto, før vi når 400. Når målet er nået trækkes der straks lod om:

Et personligt fotoshoot for en person - Vi fotografere i en time (plus), efterfølgende udvælger vi 5 portrætter, som bliver prof. redigeret og herefter lægges op i dropbox, hvor du frit kan bruge billederne som du lyster.

SÅDAN DELTAGER DU:
Du går ind på FB her og "synes godt om" SIDEN - det er vigtigt, at det er siden du synes godt om.
Når vi når 400 synes godt om trækkes der straks lod om fotoshoot og vinderen bliver offentlig gjort på Facebook

BETINGELSER FOR AT DELTAGE:
Du skal være 18 år eller have godkendelse fra dine forældre
Du skal have lyst til at blive fotograferet
Dine billeder vil blive brugt på fotografens hjemmeside/blog og FB side
Fotograferingen skal finde sted i løbet af marts 2014

Glæder mig til lodtrækningen og til at se hvem jeg er heldig at møde til et fotoshoot :)




lørdag den 8. februar 2014

VINDEREN af Valentineskonkurrencen

I lørdags havde jeg fornøjelse af at fotografere de skønneste mennesker og der var for alvor kærlighed i luften, Katrine og Karsten har kendt hinanden i 18 år og kigger stadigvæk lige forelsket på hinanden. De har 3 fantastiske børn, der holder dem friske og unge og selv om Katrine var på krykker og ikke kunne bøje det ene ben, så bed hun tænderne sammen og vi fik nogle fine billeder i hus. Her kan du nyde Katrine og Karsten <3











søndag den 26. januar 2014

KONKURRENCE VIND ET "KÆRESTE" FOTOSHOOT

VALENTINSDAG har vi danskere adopteret fra USA, det betyder at:

Blomsterpriserne stiger
Der skrives kort i hobetal
Chokoladebutikkerne sælger hjerteformede chokolader
Interflora smiler

men vigtigst er det, at kærligheden blomstre og den minder dig om at du skal pleje den kærlighed du har - jeg synes det er en fin tradition i en travl hverdag.

I kærlighedes tegn udlodder jeg et fotoshoot, hvor du og din kæreste, har mulighed for at skønt billede, der viser jeres kærlighed til hinanden.

DU KAN VINDE:
1 times fotoshoot med dig og din store kærlighed, inkl. 5 flot redigerede billeder og et minde for livet

SÅDAN DELTAGER DU:
Du synes godt om maikenkestner facebookside - klik her og synes godt om siden
Du skriver enten i kommentarfeltet her på bloggen eller på FB hvorfor netop du og din kæreste skal vinde dette kærlighedsfotoshoot.

BETINGELSER FOR AT DELTAGE:
Du skal være 18 år eller have godkendelse fra dine forældre
Både du og din kæreste/kone/mand skal have lyst til at blive fotograferet
Dine billeder vil blive brugt på fotografens hjemmeside/blog og FBside
Fotograferingen vil foregå allerede på lørdag den 1. februar 2014 mellem kl. 11 og 15 (så I skal begge kunne møde op i Dragør på lørdag)

Vinderen får besked onsdag aften den 29. januar 2014











lørdag den 18. januar 2014

POLKA, PINUP & POPCORN

... endelig en fotoaften med min smukke veninde Berit, det var alt for længe siden. Aftenens tema var polkaprikker, pinup og popcorn (inkl. et skønt glas vino) - synes det blev nogle skønne billeder, med masser af liv, flirt og store glade grin.